top of page
FRIVILLIG HOS TEAM MOD PÅ LIVET

Vi er altid interesserede i at få nye frivillige hos os. Du kan være med til at besøge botilbud, afholde værksteder, hjælpe til i vores åbne anonyme rådgivning, eller lave mad i vores madklub. Du vil blive del af et fællesskab, hvor vi alle har erfaringer fra socialpsykiatrien og bruger vores viden til at skabe de bedste forudsætninger for personlig udvikling. Vi fokuserer på det, vi kan. Undervejs finder vi ud af alle de fede ting, vi ikke kunne – og så prøver vi også at lave dem. Du vil kunne bruge dine erfaringer og dine kompetencer til at skabe et konstruktivt og givende rum for andre, såvel som for dig selv og din egen udvikling. 

Cirkel2.png
Cirkel2.png
Cirkel2.png
Cirkel2.png
HVAD LAVER MAN SOM FRIVILLIG I TMpL?

Når vi besøger botilbud, kommer vi uden en dagsorden, da det er op til beboerne hvad der skal ske. Der kan være aktiviteter, såsom gymnastik og brætspil, men oftest drikker vi kaffe og snakker om alt mellem himmel og jord.  

Cirkel2.png
FORVENTNINGER TIL FRIVILLIGE

Du har højst sandsynligt gjort dig dine overvejelser inden du starter som frivillig. Ellers er det vigtigt, at du inden da, overvejer følgende: 

Hvad er realistisk i forhold til hvad du kan påtage dig af opgaver? Påtag dig ikke mere end du føler du kan klare og har energi og tid til. Det er vigtigt at dit engagement i TMpL giver mening for dig. Du skal også gøre op med dig selv hvad og hvor meget du vil dele ud af dig selv. Hvor meget af dit eget forløb har du lyst til at dele ud af? 

Har du mod på at arbejde alene eller vil du helst arbejde sammen med andre? 

Er du klar til at sætte andre mennesker i centrum og kun trække på dine egne erfaringer, når det giver mening?  

Eller måske har du en ide til en ny aktivitet? Der er altid mulighed for at få hænderne ned i gryden, til fordel for alle hos TMpL. 

Som frivillige er vi ikke behandlere, serviceorganer eller terapeuter. 

Du vil altid være godt klædt på ift. det frivillige arbejde og kan altid, såfremt behovet opstår, finde støtte blandt de andre frivillige. 

Cirkel2.png
Cirkel2.png
Cirkel2.png
Cirkel2.png
Cirkel2.png
PRAKTIKANT

Som praktikant i TMpL har du mulighed for at for at indgå i et fællesskab med ligesindede med socialpsykiatriske erfaringer, mens du under kyndig vejledning forstærker dine kompetencer. Som praktikant får du et medansvar for vores igangværende projekter, samt et aftryk på de fremtidige. Du vil blive udfordret i det tempo, der er mest befordrende for netop dit recovery forløb, og vil i samarbejde med en mentor lave et skræddersyet og tilpas udfordrende ophold i din praktikperiode.  

bottom of page