top of page

PEER-UDDANNELSEN

Peer-uddannelsen forbereder mennesker med egne erfaringer med psykiske kriser og sårbarheder til at støtte andre. Uddannelsen omfatter emner som aktiv lytning, grænser, kommunikation, og forståelse af egne erfaringer. Deltagerne lærer også at skabe håb og tillid gennem gensidig støtte og at være rollemodeller for andre. Peer-uddannelsen fokuserer på at styrke deltagernes evne til at navigere i deres egne kriser og støtte andre på en meningsfuld måde, hvilket gør en positiv forskel i både deres eget og andres liv.

Samarbejde med Professionelle og Netværksopbygning

Peer-uddannelsen lægger også vægt på samarbejde med professionelt sundhedspersonale og opbygning af støttenetværk. Deltagerne lærer metoder til at arbejde sammen med psykologer, psykiatere, og andre sundhedsprofessionelle for at sikre en holistisk tilgang til støtte og recovery. Derudover bliver de trænet i at identificere og forbinde sig med lokale ressourcer og fællesskaber, der kan tilbyde yderligere støtte. Denne samarbejdsorienterede tilgang hjælper med at skabe et stærkt netværk af støtte, der kan imødekomme forskellige behov og fremme en integreret recovery-proces.

Formål:

Peer-uddannelsen klæder de studerende på til at bruge deres egne erfaringer med at komme sig efter en alvorlig livskrise. Gennem erfaringsudveksling og relevant metode omsættes levede erfaringer til kompetencer.  

 

Optagelseskriterier:

Primært for ansatte og frivillige i Københavns kommune.

Åben for praktikanter i et afklaringsforløb via jobcenter, hvis der er ledige pladser (med deltagerbetaling).

Brugererfaring fra hospitalspsykiatrien og eller socialpsykiatri.

Ansat som peer i mindst tre måneder.

 

Undervisning:

Praksisorienteret og baseret på aktiv deltagelse.

Undervisere: Erfarne mennesker med leverede erfaringer.

Ingen eksamen.

 

Varighed:

8 uger med fremmøde 5 gange - en hel dag

indimellem mødes de studerende i studiegrupper.

 

Deltagerbetaling:

Gratis for ansatte i Københavns kommune.

10.000 kr. for deltagere via jobcenteret.

 

Forventninger til deltagere:

Aktiv deltagelse gennem øvelser, gruppearbejde og dialog.

bottom of page